Renovering af ikonisk scene og omklædning

Når Fredagsrock på Plænen begynder igen i april, bliver det med en renoveret scene og helt nye faciliteter backstage. Vores dygtige håndværkere har været en del af en større renovering af både scene og omklædningsrum under scenen.

Gennem flere år har vores dygtige håndværkere været med til at vedligeholde rutschebanen og dens helt unikke trækonstruktioner. I øjeblikket er dette ikke det eneste stykke arbejde, vi får lov at lave for Tivoli.

Lige nu er vi en del af et større arbejde i gang på og under scenen på plænen. Når sæsonen starter med Fredagsrock og Lørdagsswing, er telte, værktøjer og materialer væk, og nye faciliteter er klar til kunstnerne og en opdatering af den gamle ikoniske scene.

Det er spændende for vores dygtige håndværkere at arbejde med den ikoniske gamle scene, som oprindelig er opført i 1968 efter tegninger af arkitekten Simon Henningsen, som er søn af Poul Henningsen.

Det helt specielle ved scenen er den vifteformede tagkonstruktion, som er formet som en stiliseret udgave af en hjertemusling.

Når vi arbejder med sådanne renoveringsprojekter, er det altid med respekt for det gamle og oprindelige byggeri. Vi bevarer så meget af det gamle som muligt – og udskifter det nødvendige med nænsom hånd.

Desuden kender vi Tivoli gennem mange års arbejde i den gamle have. Ud over at have udstyret i orden, så gør vores dygtige og omhyggelige medarbejdere hele forskellen. I Tivoli – som på alle andre opgaver – går de op i at levere et stykke arbejde, der emmer af kvalitet, professionelt håndelag og stor omhu.