Ny kiosk i Frederiksberg Have

 

Siden 1749 har byens borgere brugt Frederiksberg Have som udflugtsmål og afveksling fra byens liv. Den dag i dag samles mennesker om oplevelser og afslapning i haven.

Frederiksberg Have er en velbesøgt park, hvor man kan glæde sig over en række planlagte overraskelser, placeret langs med slyngede stier – for eksempel Det Kinesiske Lysthus midt i haven, vandfaldet på Kildeøen og Apistemplet.

Vi har i hovedentreprise stået for nye kiosk- og toiletbygninger i Frederiksberg Have. Arbejdet har omfattet jord og kloakarbejde, betonarbejde, anlægsgartnerarbejde, murerarbejde, blikkenslagerarbejde, malerarbejde og sidst men ikke mindst tømrer- og snedkerarbejde.

En meget spændende opgave som har stillet store krav til håndtering og modtagelse af materialer, opstilling af byggeplads etc. på grund af de meget trænge adgangsforhold samt konstant hensyntagen til havens gæster.

De nye bygninger har ligeledes stillet store krav til samarbejdet mellem arkitekt og håndværker, da mange ting skulle laves specielt og anderledes, herunder beklædningen at såvel tag og facade med egetræslister.

En opgave hvor alle håndværksfag er blevet udfordret, men også en opgave som vi er stolte af at have løst. Resultatet er blevet det som vores kunde ønskede og vi er glade for at have været med til at opføre disse specielle og flotte faciliteter for haven og dens brugere.